+1.000 fobier kan ødelægge dit liv – sådan slipper du nemt af med dem
april 4, 20192-6% af befolkningen lider af den ene eller den anden form for fobi. Flest kvinder lider af fobier. Vidste du også, at der rent faktisk findes mange tusinde fobier. Bare en enkelt af dem kan både begrænse og styre dit liv. Dine fobier kan også påvirke din partner eller din familie. Er du f.eks. hundeangst for at flyve – så tager du og din familie sikkert kun på bilferier.
Af Thomas Anglov
Har du en fobi, UDEN du faktisk er klar over, at det er en fobi? Så se lige her.
Her er et udpluk over både almindelige, sjældne, mystiske og ulogiske fobier:
De meget almindelige fobier
- Eksamensangst
- Præstationsangst
- Angst for edderkopper
- Flyskræk
- Klaustrofobi
- Mørkeræd
- Højdeskræk
- Vandskræk
- Nåleskræk
- Tandlægeskræk
- Skræk for hospitaler
- Skræk for at se blod
De lidt mere sjældne forbier
- Angst for hunde
- Angst for fugle … ofte høns
- Social forbi
- Angst for at være alene
- Angst for sygdom
- Angst for at køre i bil
- Dødsangst
De mystisk og meget ulogiske fobier
- Angst for hajer (også dem i svømmehallen)
- Angst for små hunde
- Angst for rudekuverter
- Angst for at vaske sig/gå i bad
- Angst for løg
- Angst for næseblod
- Angst for hår
- Angst for tåge
- Angst for en speciel farve
- Angst for at cykle.
Ja, man kan finde langt over 1.000+ fobier. Alle fobier er irrationelle – derfor kan vi faktisk udvikle en fobi for snart sagt hvad som helst. Går du på nettet, kan du finde eksempler på flere tusinde fobier.
Hvad er en forbi?
En fobi er kort og godt det, du er angst for. Det er en psykisk sygdom som dækker over din frygt eller afsky for noget.
For alle andre mennesker er din angst irrationel. Men for dig er angsten meget virkelig og noget, du bør tage dybt alvorligt, fordi din hjerne tror, at dette ”noget” (som du er bange for) vil slå dig ihjel. Hvis du selv har en fobi, der chikanerer dig, eller hvis en i din familie har en, så bør du læse videre.
Derfor udvikler du en fobi
Det handler i bund og grund om, at din hjerne spiller dig et puds. Når du udvikler en fobi handler det om, hvilken tilstand din hjerne er i, når du oplever frygten første gang – f.eks. er du måske allerede bange eller bliver meget forskrækket, fordi du pludselig forstyrres i det, som du er meget koncentreret om at lave.
De fleste af os udvikler en fobi, mens vi er børn eller unge (0-19 år). Det er på det tidspunkt vi mangler vores logiske frontallapper til at tage rationelle beslutninger. Derfor har vi svært ved at vurdere, hvilken adfærd/reaktion, vi bør vælge i en given situation.
Den mest enkle forklaring på, hvorfor vi udvikler en fobi er derfor, at vi tidligt i vores liv har haft en oplevelse, hvor vi er blevet bange eller forskrækket, og denne frygt bliver af knyttet til noget så mystisk som døden. Det er det vores hjerne beslutter sig for i vores unge år, hvor det er Amygdala (eller vores reptilhjerne) der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Siden har vores fobi styret vores adfærd i visse situationer.
Er du som barn blevet meget skræmt af en stor edderkop – også selv om det var en plastikedderkop – så kan det have lagret sig i din hjerne. Ser du en edderkop som voksen, så kan din hjerne huske den voldsomme oplevelse (og den tilhørende følelse), og den vil HELT FEJLAGTIGT tro, at du nu er i livsfare.
Din hjerne fungerer altså nærmest som en robot, der pr. automatik – som var den programmeret – reagerer på en bestemt situation. Din hjerne tror fejlagtigt, at den redder dit liv. Er du f.eks. bange for at gå i svømmehallen, så kan det være, fordi du som barn har haft en væmmelig oplevelse. Måske har du haft hovedet under vandet i lidt for lang tid – fordi du var overmodig – og lige præcis nået at blive så bange, at du frygtede at dø, fordi du ikke kunne komme op til overfladen hurtigt nok. Det vil din hjerne huske, og for nogen mennesker betyder det, at de holder sig langt væk fra svømmehaller, svømmebassiner og strande, og nu bare nøjes med at kigge på vandet.
Jeps, du kan udvikle flere fobier
Nogle mennesker slæber rundt på flere fobier på samme tid. I mange tilfælde ligner fobierne hinanden. Et menneske kan f.eks. være bange for både at flyve, at køre i metro og køre med elevator. Den gennemgående frygt handler her om klaustrofobi. Den dygtige behandler fixer her ikke KUN din flyskræk, men en grundliggende frygt som er noget helt andet, end det du selv tror.
Har du fobier, som ligner hinanen, så kan det være at du er heldig. Så kan du nemlig via hypnose blive behandlet for dem alle på én gang (mest sandsynligt). Årsagen er nemlig, at de tilhører samme signal i din hjerne og kommer fra sen samme hændelse som med eksemplet ovenfor med klaustrofobien.
Nogle har fobier, som ikke ligner hinanden. Det kan f.eks. være dig, der både er mørkeræd og vandskræk eller dig, derhar eksamensangst og samtidig er bange for, om der skulle være en rudekonvolut i din postkasse.
Ligner dine fobier ikke hinanden, kan de kræve lidt mere behandling at hjælpe dig vha hypnose. Er du f.eks. bange for at gå til eksamen, så vil jeg typisk arbejde med din eksamensangst. Men finder jeg ud af, at der rent faktisk er noget, som du er endnu mere bange for (end at gå til eksamen), så er vi nødt til at prioritere rækkefølgen og arbejde med det største problem først – ellers får du mindre gode eller slet ingen positive resultater.
Dine forældre kan give dig en fobi – UDEN at de ved det
Nogle af os slæber rundt på en forbi hele livet, fordi vores forældre – helt uden at vide det desværre – har givet os den fobi dengang vi var barn.
Hvis du har en fobi for f.eks. at få hovedet under vand, så har du måske engang haft en oplevelse, hvor din hjerne troede, at du skulle dø. Måske har din far i kådhed smidt dig i svømmepølen, før du kunne svømme, fordi du skulle lære at svømme the hard way!
Din fobi (en overbevisning der bor i din hjerne) styrer sidenhen din adfærd i visse situationer – så det kan være både hæmmende og måske endda invaliderende for dig at leve et almindeligt liv med din familie, venner og på arbejdspladsen.
Fobier kan ’smitte’
Er du barn, er der stor risiko for, at du ”arver” dine forældres fobier. Der er stor chance for, at du bliver forskrækket på et tidspunkt, hvor dine forældre OGSÅ bliver forskrækket (pga deres fobi). Herefter er det, at din hjerne kan begynde at tro, at den fobi dine forældre har, er sand. Det vil sige, at din hjerne ‘downloader’ skrækken for f.eks. edderkopper, flyskræk eller andre af de almindelige fobier, som dine mor eller far har … og måske ubevidst træner i at holde liv i hele deres liv – til skade for dig.
Du får altså her den samme fobi, alene fordi en af dine forældre allerede har den. Forklaringen er, at du har oplevet dine mor eller fars fobi på tæt hold som barn igen og igen. Din hjerne har simpelthen lært og gentagne gange fået bekræftet, at dine forældres oplevelse er sand og ’downloader’ derfor det samme reaktionsmønster.
Advarsel! Hvis du ikke lytter, kan du besvime
Og hvad sker der så, når du oplever en forbi? Din hjerne går straks i alarmberedskab. Den tror jo, at du snart skal dø. Snedig er den ikke. Den er decideret irrationel. Men det er ikke desto meget mindre den, der bestemmer, hvordan du skal reagere, når du er i livsfare. Din underbevidste del af din hjerne kan have så meget magt over dig, så du får hjertebanken, åndenød og i værste fald vil du besvimer – så kan du lære det! Er dine fobier så voldsomme, så er det altså noget, du skal tage alvorligt – og hvis du spørger mig … se at få gjort noget ved.
Ja, din hjerne prøver jo bare at få dig til at forstå, at den IKKE ønsker, at du skal slå dig selv ihjel ved f.eks. at tage svømme en tur ved Gilleleje strand (hvis du er vandskræk). Så tag din fobi alvorligt – og gør dig og dine nærmeste den tjeneste at få din fobi fjernet . Det er da mega træls f.eks. ikke at turde gå i vandet med sine børn og måske endda komme til at ”smitte” dem med din fobi. Det skal du ikke tillade ske … hvis du spørger mig.
Sådan kan du slippe af med dine fobier
En af årsagerne til at jeg så kraftigt anbefaler dig at få gjort noget ved det,er, at alt for mange mennesker venter alt for længe med at fjerne deres foier. Fobierne begrænser dig, dit liv og dine omgivelser. Den gode nyhed er imidlertid at mange fobier kan fjernes meget nemt – og derfor er der jo ingen grund til at spilde et helt liv på at være styret af dine fobier.
Mange meget enkle fobier kan fjernes med kognitiv terapi. Det vil sige, at du lærer noget om, hvad du er bange for og langsomt blvier du konfronteret med din frygt.
Hypnose kan anvendes både til at fjerne/behandle en eller flere fobier. Hypnose er en effektiv metode, som kan anvendes i langt de fleste tilfælde og med en meget stor succes-rate.
Det paradoksale er, at jo mere mystisk, irrationel og ulogisk din fobi er, desto nemmere har jeg rent faktisk ved at fjerne den.
Derfor virker hypnose effektiv, når du skal slippe af med dine fobier
Hypnosen er et af mine foretrukne værktøjer, når det handler om at fjerne fobier og også fjernelsen af ”mystisk historisk betinget adfærd”, som du måske har tilranet dig pga. en eller anden form for overgreb på et tidspunkt i dit liv.
Hypnose eller hypnoterapi – som behandlingen rettelig er hos mig – ”kommunikerer med din underbevidsthed” og lærer kort og godt din hjerne, at den i sin tid har fået ”noget” helt galt i halsen og total misforstået det, som din hjerne i sin tid oplevede.
Det lyder total simpelt … og ved du hvad … det er det også.