Vold, fysisk

Får du bank … ?

… så søg omgående hjælp hos nogen du har tillid til.

Det er forbudt at slå børn

I 1997 blev det forbudt at slå børn i Danmark. Folk der slår børn står til at blive straffet for ugerningen.

Børn i familier med vold

Omkring 33.000 børn i Danmark lever i familier, hvor der er vold. En del af de børn er selv udsat for fysisk eller psykisk vold eller har overværet, at deres mor er blevet udsat for vold. Har du viden eller mistanke om, at et barn udsættes for vold, er du faktisk forpligtet til at reagere [Ref. Landsorganisationen af kvindekrisecentre].

Andre undersøgelse viser, at så meget som hvert 4-6. barn har været udsat for vold i forskellige aldre.

Mor er lidt værre end far

  • Mødre (21 pct.) udsætter oftere end fædre (18 pct.) børnene for mindre grov fysisk vold.
  • Mødre og fædre er lige voldsudøvende, når det gælder den grove vold [Ref. Børnerådet].

Hvad er fysisk vold?

Den fysiske vold er den vold, som omverdenen opfatter som den ”rigtige vold”. Volden kan ses som f.eks. blå mærker og den forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være lussinger, rusk, en endefuld, spark, fastholdelse, nægtet mad, udsat for meget varme/kulde.

Andre former for vold

  • Psykisk vold (se Vold, psykisk)
  • Økonomisk vold (hvor barnet måske får taget sine opsparede penge eller bliver tvunget til at gå på gaden og tigge penge sammen med en voksen)
  • Materiel vold (hvor barnet måske får sine ting ødelagt, låst inde, eller at barnets kæledyr måske bliver slået ihjel)
  • Den seksuelle vold (hvor barnet måske bliver udsat for seksuelle krænkelser. At barnet er vidne til megen seksuel adfærd eller sex mellem de voksne. Det kan også være, at der kører pornofilm, mens børnene er til stede eller overhører det), se mere under Sex-misbrug.

Får du bank?

… så søg omgående hjælp hos nogen, du har tillid til.

Fortæl det først til den forælder, der ikke slår dig. Hjælper din forælder dig ikke – fordi den forælder ikke siger eller gør noget, så:

  • Fortæl det til din skolelærer, børnehavelærer, din moster, din mormor …
  • Fortæl det til hvem som helst, som du tror kan hjælpe dig.

Det er på ingen måde i orden at nogle får bank hjemme – faktisk er det strafbart!

Får din mor bank?

Hvis din far slår din mor, så er ting ikke, som de bør være hjemme hos dig. Hvis din mor yderligere accepterer slagene og ikke gør noget ved det, f.eks. går sin vej, så er det heller ikke i orden.

Hvis du er lille, er det skidt, fordi du aner ikke, hvad du skal eller bør gøre. Er du større, så fortæl nogle mennesker, som du har tillid til, hvad der foregår hjemme hos dig. Du kan højst sandsynligt ikke selv løse den konflikt, som dine forældre har indbyrdes.

Virkelige historier om fysisk vold

Ea, i dag 53 år. Oplevelse, gentaget i perioden som 4-12 årig.

“Den fysiske vold var slem men den psykiske var værst (se Vold, psykisk). Jeg kan huske, at jeg som helt lille pige skulle gå ind på mit værelse og tage mine bukser af, så min stedfar kunne slå mig med sin bambuspind over mine balder. Det gjorde så ondt, at jeg prøvede at beskytte min numse med mine små hænder, hvilket bare fik ham til at slå endnu hårdere, mens han råbte så hans spyt ramte mig i ansigtet. Han slog mig over mine hænder, så jeg blev nødt til at flytte dem. Sådan stod jeg flere gange med mine hænder frem og tilbage. Jeg kan stadig mærke slagne på mine håndflader, og fornemmelsen af mine hænder frem og tilbage i et nytteløst forsøg på at beskytte mig fra de svingende slag.

Det værste var ventetiden inde på værelset til, han kom og slog mig. Han kunne finde på at gå forbi min dør og hoste, så jeg troede, at nu kom han og slog mig. Mit hjerte stod næsten helt stille. Bedst som jeg var begyndt at turde trække vejret igen, kom han bragende ind, og jeg skulle tage mine bukser af og stå der blottet med bar numse og tissekone. Jeg forsøgte at fange et glimt af min mor bagved ham ude i gangen i et spinkelt håb om hjælp. Hun kom til syne og kikkede ind på mig, og jeg turde ikke sige noget eller at kalde på hende men jeg rakte forsigtigt min hånd ud som et stumt og skræmt tegn på hjælp, men hun skubbede bare døren lidt til og vendte sig rundt og gik væk … at min mor vendte mig ryggen gjorde mere ondt, end de slag jeg fik. Det var næsten som om slagene ikke engang gjorde så ondt mere.”

Ea, i dag 53 år. Oplevelse hjemme hos familien som lille, måske 10 år

“Vi har fået nyt gulvtæppe i køkkenet under spisebordet. På spisebordet ligger et tykt filt med et tykt voksdug på, så der ikke kan komme ridser i bordet. Det føles lidt som at sætte sin tallerken på en dyne. Gulvtæppet er tykt, så stolebenene sætter deres tydelige mærker dybt ned i tæppet ligesom fire ringe. Jeg skal huske at sætte stolen i nøjagtig de samme mærker hver gang, jeg sætter mig, og hver gang jeg sætter stolen på plads efter brug.

Vi skal den dag have sovs, kartofler og frikadeller. Jeg tør næsten ikke spise, for jeg er så bange for at spilde. Jeg stikker min gaffel ned i kartoflen, som er smurt ind i tyk brun sovs. Mine bevægelser er så stive og anspændte, at det selvfølgelig går galt, og kartoflen flyver – som i slowmotion – ud over tallerken med alt det tykke brune sovs på, og lander lige nede på det nye gulvtæppe. Jeg troede, jeg skulle dø.

Resten foregår ligesom i en tåge, hvor jeg græder og beder om tilgivelse, alt imens min stedfar tager mig i nakken og flår mig hen over køkkengulvet. Han placerer mig på en avis med min tallerken på og beordrer mig til at spise resten af min mad med hænderne på ryggen – foroverbøjet som en lille hund. Maden vokser i munden på mig. Jeg er så bange for at kaste op, for jeg tør slet ikke at tænke på, hvad han så vil gøre ved mig. Jeg ser kun ned i min tallerken for, jeg er alt for bange – og alt for flov – til at se op på mine søskende og min mor. Min mor sidder stadig ved spisebordet og spiser, som om intet var hændt. Jeg kan mærke, at de alle ser ned på mig. Jeg hader tyk brun sovs og tyk voksdug.”