De fleste mennesker har et eller flere ‘skeletter i skabet’
– som styrer deres liv på en ikke hensigtsmæssig måde
Hvis man kunne gå tilbage i tiden og møde sig selv som ganske ung, ville jeg personligt bruge en masse tid på at lære mig selv nogle af de ting, som jeg rigtig gerne vil lære dig.
Havde jeg vidst de ting, jeg ved i dag, ville nogle vigtige ting være anderledes i mit liv. Bl.a. havde jeg
- opdraget mine børn anderledes
- taget nogle vigtige beslutninger i mit liv hurtigere
- sørget for at spare nogle penge sammen osv.
For pokker, hvor har jeg brugt mange år på at lære mig selv at kende, studere kemi, hjerner, holdninger, adfærd og menneskelig psykologi, og i øvrigt fået ryddet godt og grundigt op i min ‘øverste etage’, nemlig min hjerne.
Oplevelserne i dine barne- og unge år styrer i høj grad din adfærd og reaktionsmønstre som voksen
Mange ting kan udfordre os som mennesker (se ‘Huller i cykelslangen‘). Mange ting kan vi håndtere selv (heldigvis) ved at snakke med vores venner, familie, kollegaer m.fl. Vi kan også se nogle belærende film, læse bøger, komme ud på dannelsesrejser, gå i skole, studere, dyrke sport, spille musik, male og mange andre gode ting. Det er noget andet med alle de ‘skeletter’, som du gemmer i skabet – læs: gemmer i din underbevidsthed.
Læs også Ea’s historie nederst på denne side “Jeg hader tyk sovs … “, som er et eksempel på, hvordan et skelet dannes og gemmes i skabet, så det kan drille dig resten af dit liv.
Dine skeletter bestemmer over dine holdninger, adfærd og beslutninger
Nogle af dine store skeletter kan være vanskelige – ja nærmest umulige – at håndtere selv. Du SKAL have hjælp af en dygtig specialist. Gerne en specialist, der er dygtig til at spille skak, lægge strategier og aflure fjendens næste træk. Det vil sige en person, der kan vinde – vinde sammen med dig – over din underbevidsthed.
“Ghostbusters” (spøgelsesuddriver) – Få hjælp hurtigt – ring 4244 5050
Alle grimme oplevelser sætter sine spor i din hjerne. Dem kalder jeg populært for ‘skeletter i skabet’. Til at fjerne skeletter skal du have hjælp af en specialist. For din egen skyld, så få den hjælp så hurtigt som overhovedet muligt. Ring eller skriv til mig.
Jeg spiller skak med din underbevidsthed
… og det er jeg ret god til. Dine skeletter bor nemlig i din underbevidsthed. Heldigvis for dig, så er din underbevidsthed ikke særlig intelligent, så den er forholdsvis let at spille skakmat.
Gemmer du på flere skeletter – det vil sige flere grimme oplevelser – der har taget bopæl i din underbevidsthed, skal vi til at prioritere. Hele tricket ligger i at prioritere. Hvis du (‘din bevidste’ hjerne’) har fået nok og er klar til forandring – så vinder vi hurtigt. Hvis din ‘bevidste hjerne’ er bange for forandringen, så kan det tage lidt længere tid. Men vinde … det kan vi godt!
Din underbevidsthed bestemmer over din bevidsthed
Eller sagt på en anden måde. Din primitive ur-hjerne bestemmer over din logiske moderne hjerne.
Sjovt nok er din underbevidsthed den primitive del af din hjerne, men det er den, der bestemmer over din logiske og rationelle del af din hjerne, nemlig din Neo-cortex. For unge mennesker (0 – 19 år) sker det tit. For voksne mennesker (> 20 år) sker det i særdeleshed, når:
- du er stresset
- under pres
- bliver forskrækket
- bliver bange
- gal
- ked af det
- har ubalance i dit liv osv.
Det vil sige, når du er i dine følelsers vold. Unge mennesker er i sine følelsers vold det meste af deres teenageår.
Vores ur-hjerne var rationelt tænkende for 40.000 år siden – i dag er den direkte dum
I dag er din ur-hjerne blevet irrationel. Udfordringen er, at din ur-hjerne stadig selv tror, at den er meget intelligent.
Vores hjerner er et fantastisk redskab. Dele af vores hjerne er imidlertid umådelig primitiv. Her tænker jeg på den del af vores hjerne, som stammer fra vores tid som urmenneske. Urmennesket skulle hurtigst muligt lære at registrere alle farer. Ellers ville urmennesket ikke overleve alle de farer, der var. Derfor er den del af din hjerne skabt til at registrere de situationer, som din hjerne tror, er livsfarlige og huske dem resten af livet.
Noget af den indlæring er særdeles intelligent. F.eks. når vi er bange for rovdyr, ild, giftige insekter, slanger, højder, vold, og mange andre ting.
Andre indlæringer er decideret irrationelle. F.eks., hvis du er overdrevent bange for edderkopper (i Danmark findes der ikke giftige edderkopper), bange for hajer, når du bader i svømmehallen, bange for små hunde osv.
Lige når vi snakker om edderkopper eller insekter, så er der en grænse imellem, hvornår noget er en fobi og, hvornår det er 40.000 år gammel læring, som vores menneskelige gener bærer på. Noget af den frygt vi har er en del af vores menneskelige urinstinkt.
Har du haft grimme oplevelser i dit liv?
Har du oplevet grimme oplevelser i dit liv – specielt i dine unge år – så får du skeletter i skabet. Samtlige af de emner, som jeg har listet på denne hjemmeside, kan medføre, at du får et ‘Skelet i skabet’.
Forskellen på ‘Huller i cykelslangen’ og ‘Skeletter i skabet’
‘Huller i cykelslangen’ er på denne hjemmeside både dine ‘Skeletter i skabet’ og dine ‘Ubalancer’. Skeletterne i skabet er dine mentale underbevidste belastninger, som du desværre bærer rundt på (indtil du får dem fjernet), Se ‘Skeletter i skabet‘. Ubalancerne er fysiske og biologiske ting, som ligeledes chikanerer eller forhindrer dit fulde potentiale i at folde sig ud, se ubalancer.
Case: “Jeg hader tyk brun sovs og tyk voksdug”
En traumatisk barndomsoplevelse, som har skabt ubalance for Ea hele livet. I dag er hun 53 år:
“Vi har fået nyt gulvtæppe i køkkenet under spisebordet. På spisebordet ligger et tykt filt med en tyk voksdug på, så der ikke kan komme ridser i bordet. Det føles lidt som at sætte sin tallerken på en dyne. Gulvtæppet er tykt, så stolebenene sætter deres tydelige mærker dybt ned i tæppet lige som fire ringe. Jeg skal huske at sætte stolen i nøjagtig de samme mærker, hver gang jeg sætter mig, og hver gang jeg sætter stolen på plads efter brug.
Denne dag skal vi have sovs, kartofler og frikadeller. Jeg tør næsten ikke spise. Jeg er hunderæd for at spilde. Jeg stikker min gaffel ned i kartoflen. Kartoflen er smurt ind i tyk brun sovs. Mine bevægelser er så stive og anspændte, at det går galt. Kartoflen flyver ud over tallerken med alt det tykke brune sovs på og lander lige på det nye gulvtæppe. Jeg bliver rædselslagen.
Resten foregår i en tåge, hvor jeg græder og beder om tilgivelse, alt imens min stedfar flår mig hen over køkkengulvet. Han placerer mig på en avis med min tallerken på og beordrer mig til at spise resten af min mad med hænderne på ryggen – foroverbøjet som en lille hund. Maden vokser i munden på mig. Jeg er så bange for at kaste op, for jeg tør slet ikke at tænke på, hvad han så vil gøre ved mig. Jeg ser kun ned i min tallerken, for jeg er alt for bange – og alt for flov – til at se op på mine søskende og min mor. Min mor sidder stadig ved spisebordet og spiser, som om intet var hændt. Jeg kan mærke, at de alle ser ned på mig. Den dag i dag hader jeg tyk brun sovs og tyk voksdug.”