Penge

Du skal yde, før du kan nyde

Har du sikkert hørt mange belærende voksne sige til dig, som gerne vil have, at du ikke bruger pengene, før du har tjent dem.

Nogle lærer det heldigvis – andre lærer det aldrig

Heldigvis er der mange mennesker, der lærer kun at bruge de penge, som de allerede har tjent. “Sæt tæring efter næring”. Det er nok også derfor, at vi forældre så gerne vil videregive vores erfaringer til vores børn. Helst så hurtigt som muligt, så I børn lærer det, der tog os mange år at finde ud af ...

Din intelligens versus dit ego

Din bevidste hjerne ved sikkert godt, at det er usmart at bruge alle pengene. Nogle gange er der jo noget, der hedder faste udgifter, som bare skal betales. Dem kommer der flere af, desto ældre vi bliver. Måske er det også derfor, at vi først lærer at passe på vores penge som voksen. Vi skal jo klare os selv. MEN, og der er et men. Selv visse voksne har MEGET svært ved at lade intelligensen styre slagets gang. Vores ego (og underbevidsthed) kan nemlig godt få overbevist vores intelligens om, at lige netop denne her kjole, den må jeg have. Eller denne her cykel, eller denne her mobiltelefon, eller … eller …

Hvis du skal snyde dit ego, så kan det være et trick, altid at vente en dag eller 2, og se om du stadig må eje lige netop den ting. Nogle gange vil du opleve, at det var godt, at du ikke købte tingen.

Konsekvenserne ved at bruge mere, end du har

Bruger du flere penge, end du har, begrænser du dit liv efterfølgende. Måske er du nødt til at arbejde mere. Måske synes du, at du må låne nogle penge. Det er der nogle persontyper, der tåler bedre end andre.

Min hjælp til dig er simpel

  • Vær ovenud forsigtig med at låne penge af pengeinstitutterne. Renterne kan gøre livet surt for dig på sigt, når lånet er vokset dig over hovedet
  • Lån ikke penge for at betale driften i din dagligdag – det vil sige alle dine faste regninger
  • Invester ikke lånte penge i aktier eller obligationer
  • Lån ikke dine penge ud til dine kammerater – specielt ikke dem, der bare må eje eller købe et eller andet. Du kan nemt risikere aldrig at se dine penge igen
  • Få dig et arbejde, og tjen dine egne penge
  • Lad være med absolut at skulle købe og eje den dyreste mobiltelefon, som mange af dine venner har – og slet ikke, hvis du ikke har råd. Hvis nogen driller dig over, at du har en billigere mobiltelefon, så siger det mere om dem, end det siger noget om dig. Så er det mennesker, du ikke nødvendigvis skal samle på
  • Det er ikke sikkert, du kender til budgetter, ‘spend plans’, risikoanalyser og andet, men det er det jeg vil fortælle dig om. Derfor …

Kom forbi til en sludder

Kom forbi til en sludder, så skal jeg fortælle dig, hvad du kan gøre, og hvad du måske bør gøre med dine pengesager. Både set i forhold til den persontype, du er, hvad du gerne vil, og hvad du er parat til. Alle mine velmente råd afhænger nemlig meget af, hvad du er for en person. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan vi bør håndtere vores pengesager – set i lyset af den persontype vi er – for at føle os både trygge og lykkelige – helst hele livet.