Er én af dine forældre ’a pain in your butt’ – eller i værste fald begge dine forældre?
Nogle af os har forældre, som rigtig gerne vil have, at vi klarer os så godt som overhovedet muligt. Helst lige så godt som vores forældre har klaret sig – og måske endda helst lidt bedre. Vores forældre er jo helt naturligt en generation ældre end os. Derfor har de allerede oplevet en masse og har mere erfaring for, ’hvad der virker’, og ’hvad der ikke virker’. Det vil de rigtig gerne lære dig, og helst så hurtigt som muligt, så de kan sikre at du ikke begår samme dumme fejl som dem selv, eller bare får succes. Nogle gange er dine forældre derfor ‘lidt for meget’ – det er det denne sektion handler om.
Far og mor bestemmer, hvornår og hvordan jeg skal lave mine lektier
En hyppigt forekommende fejl er, at dine forældre ofte mener, at du skal opdrages på en måde, som dine forældre (pga. deres alder, erfaring, persontype, niveau af indsigt og andre interessante ting) mener er den bedste måde at opdrage dig på. Nogle gang sker der dog det, at dine forældre – i den allerbedste mening – gerne vil tørre deres store ego af på dig.
- Måske fortæller dine forældre, hvor og hvornår du bør lave dine lektier
- Måske må du ikke forlade spisebordet, før dine lektier er lavet
- Måske sidder din mor som en høg ved siden af og hjælper dig i hendes tempo.
- Måske laver hun endda nogle gange dine lektier for dig. Det kan måske være meget rart, men det lærer du bare ikke noget af …
Dyrker du den samme sport som din far eller mor?
Nogle forældre hjælper dig ’big time’ til at blive god til den sportsgren, som de selv engang dyrkede. Måske vil de gerne have, at du bliver bedre til denne sportsgren, end de selv blev. Nu er de jo gamle, så de ved, at du bliver god, hvis du øver dig meget … så de presser dig måske til at øve dig mere, end du har lyst til.
Det kan være fint nok, hvis du gerne vil dyrke sporten, og selv har ambitioner. Men hvad sker der, hvis nu du bliver træt af sportsgrenen, før du bliver rigtig god. Måske vil du hellere dyrke en anden sport. Bliver dine forældre så sure, eller skuffede?
Skal du arbejde med det samme som din far eller mor?
Måske har du meget kloge eller intelligente forældre. Måske har du forældre, som endda har en akademisk baggrund som læge, ingeniør eller lignende. Det er ofte set, at en far eller mor rigtig gerne ser, at deres barn kommer i gymnasiet og senere på universitetet. Præcis, som de selv har været. Men … det er altså ikke os alle, der skal være akademikere. Nogle af os skal gå på et lager, sidde ved kassen i Netto, spille musik eller andet …
Har din far eller mor et misbrug?
Nogle af jer har måske og uheldigvis for dig en forælder, som har et misbrug af en eller anden slags. Det har jeg selv oplevet med min far. Jeg vidste det bare ikke, dengang jeg var barn. Måske er misbruget – som ofte handler om at drikke for meget øl, vin eller det der er stærkere – noget der skal holdes hemmeligt i din familie. Læs mere under ‘Misbruger‘.
Din far eller mor anerkender ikke dit problem … eller din sygdom
Jeg har møde andre unge, som har en psykisk udfordring (også decideret sygdom), som den ene forælder nægtede at anerkende eksistensen af. Den ene forælder ‘vendte hovedet bort’ og fortalte blot, at hans barn ikke fejlede noget som helst – også selvom der var stillet en diagnose hos lægen.
Faktisk blev forælderen så ophidset – når familien snakkede om hans sygdom – at det psykiske sygdomsforløb bare blev værre for ham. Psykologisk siger man, at den ene forælder fornægter det, der rent faktisk sker eller skal til at ske. Det er her, at det vil være rigtig godt, hvis dine forældre lærer lidt om psykologiens forunderlige verden, se mere under ‘Kørekort til forældre’.
Har din mor eller far slået dig?
Far eller mor slår mig – eller måske gør en anden i din familie – stedfar, stedmor, fætter, kusine, venner osv. Nogle af os har desværre forældre, som vi er direkte bange for. Det er en meget uheldig situation, som du bør snakke med nogen om HURTIGT. Du kan blive meget syg af at leve i et hjem, hvor du frygter vold.
Læs mere under ‘Vold, fysisk‘.
Skændes din far og mor ofte?
- Måske skælder din far din mor ud eller …
- Måske skælder din mor din far ud eller …
- Måske slår din far din mor eller … eller …
Hvis dine forældre bruger meget tid på at skændes, eller måske ligefrem slås, så bør du få hjælp til at sende dine forældre på kursus, se ‘Kørekort for forældre‘.
Latterliggør dine forældre dig?
Måske ved du ikke helt, hvad psykisk terror er (du kan læse mere under ‘Vold, psykisk‘), men oplever du, at dine forældre:
- er ligeglade med dig
- gør dig til grin over for andre
- ydmyger dig
- truer dig
- ikke lytter til dine udfordringer
- ikke anerkender dine udfordringer
- ikke viser at de elsker dig …
… så er du måske offer for psykisk terror.
Psykisk terror i hjemmet er desværre mere udbredt, end vi ønsker at vide. Som det gælder for fysisk vold, er psykisk vold desværre ofte noget, vi ikke snakker om i familien. Specielt ikke i den familie, hvor det foregår. Offeret tør måske ikke sige noget (af frygt for at få bank, eller af hensyn til husfreden i familien eller noget andet).
Hvis offeret endelig tager mod til sig og siger noget, så er der stor sandsynlighed for af den skyldige nægter sig skyldig. Det kan være så slemt – og desværre meget almindeligt – at resten af familien tror mere på det den skyldige siger, end det offeret beklager sig over.
Disse andre føler måske endda, at de er nødt til at tage et standpunkt og vælge side i familien. Det er her familier skilles … og ofte skilles familierne på usande grundlag og en viden som de gætter sig til eller fejlagtigt tror på (fordi den skyldige lyver, og måske samtidig er den, der bestemmer i familien).
Vores hjerner kan desværre nægte at tro på, at noget kan være så galt, som offeret beretter. Man siger, at vores kognitive skemaer bestemmer, hvordan vi bør tænke og handle for at være ‘normale’ – uagtet, at det der lige er sket er fuldstændig unormalt og helt uacceptabelt. En meget uheldig situation.
Læs mere under ‘Vold, psykisk’.
Har du været udsat for overgreb af et familiemedlem?
Sex med børn er forbudt og meget alvorligt. Den meget korte historie er særdeles kort. Det er IKKE i orden, hvis nogen i din familie har haft eller vil have sex med dig eller på nogen måde ‘piller’ lidt på dig på dine intime steder.
Det er specielt ikke i orden, hvis du kun er et lille barn. Små børn (0-5 år), tror (fejlagtigt), at det – som de nærmeste i familien gør – er godt. Det er specielt ikke o.k., hvis det er dine forældre der ‘piller på dig’.
Det er heller ikke i orden, hvis du er blevet ældre. Mange lever længe med frygt for at blive misbrugt. Måske tør du ikke fortælle nogen, at du bliver misbrugt. Måske har din forælder truet dig, hvis du siger noget eller fortalt dig, at det er jeres lille hemmelighed.
Dine forældre er MEGET velkommen til at give dig al den kærlighed i verden, som de kan komme afsted med, men de skal holde deres seksuelle tilbøjeligheder for sig selv. Du kan blive meget syg af at leve i et hjem, hvor du har en gentagen angst for at blive udsat for seksuelt misbrug.
Den dag du bliver 20 år, kan du godt sige fra. Som barn og teenager skal du sikkert have hjælp til at komme fri af dine forældres seksuelle tilnærmelser eller overgreb. Derfor bør du tale med nogen, som du har tillid til.
Fortæller du nogen om det, der er sket, skal du være opmærksom på, at nogle mennesker – både den som har gjort det og berørte parter/familiemedlemmer til den kriminelle – måske vil benægte det, at det nogensinde er sket. Disse mennesker beskytter måske den kriminelle, eller tror mere på den kriminelle, end de tror på dig. Det kan være en søster, der beskytter sin bror eller omvendt. Måske synes nogle i din familie, at det er dig, der er en stor løgnhals. Faktum er, at hvis nogen piller på dig, så er det ikke i orden, og du bør søge hjælp. Også selvom der kan opstår kedelige situationer i din familie. Nogle familier skilles nogen gange på denne her konto. Men … det er faktisk bedre end, at du udsættes for seksuelt misbrug!
Er skaden sket – og har din seksualitet taget skade, nu hvor du er blevet stor eller voksen – så ring til mig, og lad mig vurdere, om jeg kan hjælpe dig. Nogen gange kan hypnose genskabe din seksualitet.
Voldsomme oplevelser i barndommen … også dem du ikke kan huske
Hvis du i din barndom får voldsomme oplevelser – måske endda gentagne voldsomme oplevelser – kan du risikere at få traumer for livet. Det kan principielt være alt muligt, som kan ske i din barndom. Ofte sker disse voldsomme ting, fordi dine forældre ikke ved bedre. Vores unge hjerne – fra vi er 0-19 år – er meget følsom over for voldsomme oplevelser. En ofte forekommen fejl forældre begår er, at skændes foran deres børn.
De voldsomme oplevelser, du får som lille, kan være meget uforskyldte oplevelser. F.eks., hvis du en dag som lille blev forskrækket over pludselig at blive slikket i hovedet af en gravhund (måske var du 2 år). Der kan her dannes en fobi for hunde – vel og mærke små hunde – ikke de store hunde.
Det kan også være, at du ser en meget uhyggelig film som 13-årig, hvor pigen i filmen jagtes af en eller anden voldsmand i mørket. Du kan her få en fobi for selv at gå i mørke – du er blevet mørkeræd.
Anderledes alvorligt kan det være, hvis det i stedet er dine forældre, som skændes indbyrdes. Eller, hvis din ene forælder slår den anden. Eller … endnu værre … hvis de slår dig (se ‘Vold, fysisk‘) eller, hvis de udøver psykisk vold mod dig (se, ‘Vold, psykisk‘).
Læs mere om, hvordan traumer og fobier dannes i din unge hjerne under ‘Skeletter i skabet‘.
Sådanne oplevelser kan jeg være heldig at fjerne fra din hjerne via hypnose – så du kan få genskabt et normalt liv uden fobier og/eller traumer.
Har dine forældre en højere eller en lavere indsigt end dig?
Jeg har nu haft flere cases, hvor et ungt menneske kommer til mig med traumer for livet, som jeg skal behandle. I processen viser det sig, at unge menneske faktisk er relativt indsigtsfuldt trods en ung alder. Nogle gange oplever jeg, at de er mere indsigtsfuld end deres forældre. I sådanne situationer er det MEGET vigtigt, at det er forældrene, der lærer noget om personlig udvikling – helst lige så hurtigt, som jeg er om at behandle de unge mennesker.