Den fysiske vold er slem … men den psykiske er værst

Der er næsten dobbelt så mange børn, der udsættes for psykisk vold i forhold fysisk vold.

Psykisk vold på Finansloven

Psykisk vold er endnu ikke strafbart i Danmark, som fysisk vold er det. Men, det bliver der måske lavet om på allerede i 2018-2019, fordi folketinget debatterer om denne forseelse skal på Finansloven. Det vil sige, at politi og andre bliver uddannet til at håndtere sådanne sager, og der vil komme uddannet hjælp til ofrene, samt en forebyggende indsats. Det er jeg sikker på, at der er mange, som vil være glade for. Psykisk vold anses for at være mindst lige så slemt som fysisk vold.

Selvom psykisk vold ikke efterlader synlige ar, kan følgevirkningerne være mindst lige så alvorlige, som hvis barnet udsættes for fysisk vold. Psykisk vold påvirker barnets udvikling og kan sætte dybe spor i barnets psyke. Oplevelserne kan præge barnet helt op i dets voksenliv – ja faktisk holde hele livet. Oplevelserne kan være så slemme, at offeret ligefrem kan udvikle livstruende sygdomme som voksen, f.eks. leukæmi.

2-3 % af Danmarks befolkning er psykopater – lidt flere mænd end kvinder

Dyssocial personlighedsstruktur (DP) er bedre kendt som psykopati og er en blandt mange forstyrrelser af menneskets personlighed. En personlighedsforstyrrelse betyder, at personens adfærd afviger fra det, man i en given kultur forventer og accepterer inden for en række områder. Det drejer sig om den måde, vi forholder os til os selv og andre, vores følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse.

Dyssocial personlighedsstruktur er en af de bedst undersøgte personlighedsforstyrrelser og er igennem tiden beskrevet på stort set samme måde. Ordet psykopati bruges ikke længere i lægelig sammenhæng, men i den brede offentlighed er det stadig et ord, som anvendes, og som de fleste kender. Andre ord, der anvendes om det samme er karakterafviger og sociopat [Ref. www.netdoktor.dk].

Hvorfor får man dyssocial personlighedsstruktur?

Årsagen til dyssocial personlighedsstruktur kendes ikke i detaljer. Man har dog påvist, at der er en meget stor arvelighed – helt op til 50-60 procent. I hjernen tyder noget på, at visse af de såkaldte signalstoffer, særligt dopamin, fungerer anderledes hos psykopater. Kommunikationen mellem den forreste (frontale) del af hjernen og de mere centralt beliggende centre er også anderledes end normalt. Man har dog på ingen måde kortlagt den biologiske baggrund.

I hvor høj grad miljøet spiller en rolle, er også noget uklart. Man ved ikke, om visse faktorer i miljøet kan udløse dyssocial personlighedsstruktur hos folk, der i forvejen er arveligt disponerede.

Børn, der senere udvikler dyssocial personlighedsstruktur, er ofte:

Impulsstyrede
Lyver
Er ondskabsfulde over for mennesker og dyr
Upålidelige
Er uempatiske

Disse børn er ofte grænseoverskridende, og man må derfor antage, at det er vigtigt, at voksne lærer dem, hvor grænserne går. Belønning af hensigtsmæssig adfærd, klar markering og oplevet konsekvens af problematisk adfærd er vigtig, så det psykopatiske barn lærer, hvad omverdenen accepterer. Uklare forældreroller og mangel på gode rollemodeller kan tænkes at spille ind, men der er ingen dokumentation for, hvilke faktorer i miljøet, der i særlig grad er med til at udvikle psykopater [ref. www.netdoktor.dk].

En psykopat i hjemmet

Psykopater kan findes alle steder både i din nære familie, måske iblandt dine venner, din chef eller en kollega. Og meget skræmmende … måske er det dig selv!

En ting er imidlertid sikkert. Er du den raske, og lever du dit liv sammen med eller tæt på en psykopat, så se at komme væk i en fart. Hvorfor? Fordi hvor der er psykopater, er findes der altid psykisk vold. Psykisk vold findes mange steder og i mange former, men i familier med psykopater er det værst. De findes altså som 2-3 personer ud af 100 mennesker i Danmark. Det er alt for mange.

Mennesker i lav indsigt udøver også gerne psykisk vold

Nedenfor informerer jeg lidt om, hvad der kendetegner psykopater – så du bedre kan tage dig i agt for dem i din dagligdag.

Der findes imidlertid også andre mennesker, som har en tendens til at anvende psykisk vold for at tilfredsstille deres store ego. Det er de mennesker, der ikke er særligt indsigtsfulde og lever deres liv ‘nede i tønden’ (se afsnittet om Indsigt). Der er desværre nogle mennesker, som får tilfredsstillet ‘noget’ inden i sig ved at herske over andre. Enten ved at tyrannisere, gøre grin med, håne, mobbe eller på anden måde enten tage andre mennesker som gidsel eller gøre dem til offer.

De gør det, enten fordi de nyder det, eller bare fordi det er let, og måske noget af det eneste de kan. Nogle er fysisk stærke, måske truer de med vold, eller fordi de har luret, at det andet menneske lader sig tyrannisere eller mobbe uden at gøre modstand. Desværre er dem, der har denne bizarre form for hobby, selv ofre. Det har de bare lidt vanskeligt ved at få øje på.

Hvad er psykisk vold?

Eksempler på psykisk vold kan f.eks. være, når barnet

Skældes voldsomt ud
Udsættes for vedvarende kritik og nedladende udtalelser om for eksempel sit udseende, sine følelser eller adfærd
I perioder ignoreres, ydmyges eller latterliggøres, eller på anden vis udsættes for svingende og uforudsigelig adfærd
Får placeret uberettiget eller overdreven skyld på sig
Får trusler om at blive forladt eller straffet
Oplever at få ødelagt noget, som det er glad for, for eksempel et sovedyr eller en computer. Det kan også være slemt nok, at barnet trues med, at det vil blive ødelagt
Bliver bedt om at tage stilling i forældrenes konflikt, eller at man som forælder konstant taler dårligt om den anden forælder over for barnet
Overværer fysisk, psykisk eller seksuel vold mod en forælder
Forhindres i at have kontakt med vigtige personer, for eksempel bedsteforældre, venner eller den anden forælder [Ref. Mødrehjælpen].

13 fakta om psykopater DU bør vide!

Psykopater er både en charmør og en tyran på samme tid
De svinger mellem at være yderst charmerende, muntre, snaksomme, sprudlende og livlige og så tyranniske, hvilket får de fleste normale mennesker til at overveje deres del af skylden, når psykopaten enten er charmerende eller tyrannisk. De fleste af os ved jo, at der i reglen er “skyld” på begge sider, men dette gælder ikke, når man har med en psykopat at gøre. Det kan være meget, meget frustrerende og også det, som er endnu værre. Psykopaten kan være og er, både charmør og tyran på beregning.
De ydmyger og nedgør systematisk for at nedbryde andres selvtillid
Det lykkes dem temmelig ofte, både fordi de netop også kan være yderst charmerende på rette tidspunkt og i rette sammenhæng – f.eks. udadtil og fordi de ofte er meget fagligt dygtige. De er ofte gode værter, de er ofte midtpunkt og holder morsomme taler. De tager aktivt del i diskussioner om politik, kunst og andre emner. De har en entusiastisk og selvsikker måde at fremsætte deres synspunkter på, og de fleste normale lader sig fascinere og narre – blot ikke ham/hende som også kender psykopatens tyranniske side. Denne viden kan til tider være en meget ensom viden. Bestyrelsen kender kun psykopaten fra den charmerende side (ellers var han blevet fyret), mens f. eks. medarbejderne også kender den tyranniske side.
Får andre til at fremstå som brokrøve, misundelige m.m.
Den psykopatiske medarbejder udviser i reglen kun den charmerende side over for f.eks. chefen og de kolleger, som “har noget at skulle have sagt”. Da psykopaten samtidig i reglen er fagligt dygtig, så vil de medarbejdere, som jævnligt rammes af psykopatens negative sider, ofte fremstå som nogle brokrøve eller de får stemplet: “misundelige”, “jantelovstilhænger”, “kværulantiske” eller “sladrehanke”.
Elsker at skabe intriger og mobbe
De skaber altid konflikter og de er eksperter i at mobbe og skabe intriger – især elsker de at dele folk op i dem, de kan lide, og dem, de ikke kan lide – og til disse folks store fortvivlelse, så hører de om mandagen til i den ene bås og om tirsdagen – måske allerede mandag eftermiddag i den anden.
De vil bestemme, de vil have deres vilje og de lyver og manipulerer for at få den
Deres humør, reaktioner og temperament er eksplosivt og ofte uforudsigeligt og uberegneligt. De råber, kommer med trusler og slår måske. De reagerer ganske urimeligt og med barnlig trodsighed. De pludselige raserianfald, som ofte ingen årsag har, går pludselig over, hvorefter de fortsætter, som om intet var hændt.
De er ekstremt følsomme over for kritik, og de indrømmer aldrig egne fejl af
Psykopater indrømmer IKKE fejl af den simple grund, at de aldrig mener, at de har fejl. De er simpelthen eksperter i, at give andre skylden – især indadtil – også selvom det er totalt ulogisk og får alle andre til at ryste på hovedet. De kræver – og mener selv, at dette krav er ganske rimeligt – at andre accepterer dem, som de er, og at det er de andre, som må “lave sig om”. Disse er markante træk, og det er disse træk, der umuliggør en helbredelse, for du kan ikke – ligegyldigt hvor mange eksempler og logiske argumenter du har – få psykopaten til at indse, at han er ansvarlig for sine egne handlinger. Psykopaten lærer ikke af sine fejl, for han mener ikke, at han har nogen. Han overvejer yderst sjældent om hans handlinger er rigtige eller forkerte. Det er også disse træk, som især ødelægger det psykiske arbejdsmiljø.
De er meget kontrollerende
Psykopater er meget kontrollerende (men kan ikke selv fordrage regler, faste aftaler og retningslinjer) og sjældent tilfreds med andres indsats. Deres kritik er ikke logisk, da de vender rundt på en tallerken utallige gange. De har en dyb og ekstrem mistillid til andre, og det er meget, meget få mennesker, som de kan lide, hvis nogen overhovedet. Internt i familien forbyder de al omtale af problemer – både indadtil og udadtil. Det fører til, at tilliden til hinanden forsvinder. I arbejdslivet betragter de drøftelsen af problemer som illoyalitet.
De er ligeglade med andre
De kører deres løb uden tanker for andres ønsker og behov af den ene grund, at de hverken evner at føle skam, skyld, anger eller sympati. De mangler i ekstrem grad både den intra- og interpersonelle intelligens (evnen til at forstå sig selv og andre). De er ligeglade med, at andre har det skidt. Forpligtelser og ansvar betyder intet for dem.
Hvis de virker betænksomme over for dig, vil de opnå noget
De KAN godt være venlige og betænksomme, men kun når de vil opnå noget. Der er i reglen slående forskel på det, psykopaten siger, og det han gør i virkeligheden. De mangler følelsesdybde, men kan ofte udtrykke dybe følelser med ord. De reflekterer sjældent, og de evner ikke at mærke deres egne følelser.
De er ofte irritable og urimelige i deres krav
De er ofte rastløse, impulsive, irritable, vrede, ganske urimelige i deres krav og handlinger, og de er ikke sjældent voldelige – nogen lærer med tiden at styre de voldelige tilbøjeligheder, men kommer de i affekt, hvilket de ofte gør, så kan de igen reagere voldeligt.
De opfatter ofte følelser som en svaghed.
De kan kun møde andre ud fra handlinger og ikke følelser. De er både nedladende og arrogante i samværet med andre – især i samværet med folk, som de føler sig overlegne over for. Psykopater er ofte meget sårbare, misundelige og autoritetstro, hvorfor de skruer op for charmen, når de står over for en person, som de føler sig underlegen over for.
De lyver og bedrager
Uanset, hvor mange beviser du står med, bagatelliserer de, benægter de eller også giver de andre skylden. Men det er først, når du lærer psykopaten at kende, at du opdager løgnene. I starten vil du sikkert stole på ham, blive fascineret af ham og finde ham meget sympatisk.
Psykopater lider af depressioner
Af andre typiske ting kan nævnes, at psykopaten ofte lider af depressioner. De har 30 gange så stor risiko for stofmisbrug/alkoholisme end normale. Deres problemløsningsevne er elendig og de har ofte mange skilsmisser. De er ekstremt mistroiske og jaloux. De tænker meget i konkurrence og absolutte modsætninger [Ref. Flemming Kibsgaard].

3 råd til hvad du kan gøre

Har du med en psykopat at gøre, så er der tre ting, som du kan gøre:

Lær at leve med ham/hende, som han/hun er
Du kan ikke lave ham/hende om. Du kan ikke belære ham/hende, og du kan heller ikke “redde” ham/hende – selv ikke professionelle psykologer, psykiatere eller samtaleterapeuter kan helbrede psykopaten. Den eneste trøst er, at jo ældre psykopaten bliver, desto mindre tydelige bliver hans/hendes uheldige egenskaber. Han/hun kan dog LÆRE visse ting, men altid kun på et overfladisk niveau.
Lad ikke psykopaten påvirke dig følelsesmæssigt
Måden du lærer at leve med psykopaten på, er ved ikke at lade ham/hende påvirke dig følelsesmæssigt. Du må aldrig lade ham/hende pille ved din selvtillid eller dit selvværd – lettere sagt end gjort! Og så skal du lade være med at håbe, at han/hun ændrer sig, for det gør han/hun ikke. Måske kan du også have gavn af at vide, at psykopater kun har respekt for folk, som giver igen og er lige så hårde, som dem selv. At forklare sig og forsvare sig over for en psykopat er meget lidt heldigt både fordi, han/hun ikke vil/kan forstå dig, og fordi han/hun betragter sådanne forklaringer som ævl, bævl og piveri. Psykopaten har kun foragt for folk, som prøver at appellere til deres manglende forståelse, medfølelse, ansvarlighed, retfærdighedssans og indlevelsesevne.
Flygt!

Hvis du HAR taget ‘skade’ af at leve sammen med en psykopat

Så skal du komme til mig. Jeg kan nemlig hjælpe dig af med nogle af de skeletter, som du har fået inkorporeret i din hjerne efter at have været f.eks. barn hos en psykopat – måske var det din far, måske din mor, måske din pap-mor eller papfar, se mere under ‘Skeletter i skabet’.

De siger andre, som har oplevet psykisk vold

Ea, i dag 53 år. Oplevelse som 12-årig

“Jeg er 12 år, og vi er på Gilleleje strand, som vi var hver sommer. Året før har jeg badet i bar mave, men mine bryster er vokset med kanonfart, så jeg står og skifter til badetøj lidt med ryggen til de andre. Pludselig hører jeg min stedfar grine med en høj og hånlig latter, mens han falsk holder hånden over sin mund, som om noget havde chokeret ham. Min mor spørger, hvad der er så sjovt, og han peger på mig og siger: Det er Ea’s bryster. De ser helt forkerte ud. Brystvorterne er alt for store og alt for lyse. Mine store brødre kikker på mig, og min mor griner bare lidt. Der stod jeg og troede, jeg var rigtig og modig, fordi jeg turde at skifte til badetøj lige der på stranden i høj solskin sammen med de andre, som jeg dengang kaldte min familie. Alt stod stille, og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det kan jeg næsten heller ikke nu, imens jeg skriver det her. Det var den dag, jeg lærte at hade mine bryster, og nu ønskede jeg bare, at sandet ville opsluge mig og mine forkerte bryster …”

Anonym, i dag voksen

“Jeg er 11 år og spiser morgenmad med min far og hans daværende kæreste. Vi snakker, da vi kommer ind på et emne, der omhandler familie. Her siger hans kæreste til mig, at hun er min mor, at hendes søster er min rigtige moster osv. Jeg husker, at jeg siger til hende, at min mor sidder derhjemme, og at hun ikke er min mor. Hun ser skuffet ud, siger ikke noget, men kigger bare på min far med store hundeøjne. Min far banker i bordet og siger, at jeg træder hans kæreste over tæerne. Jeg benægter igen, at hendes familie er min rigtige familie. Min far rejser sig og vælter min stol. Jeg når at hoppe af i farten, og han tager hårdt fat i min arm. Han flår mig op ad trapperne til 1. sal, mens min krop brager mod trappekanterne. Kæresten bliver siddende og kigger på. Jeg husker, at jeg i denne episode for første gang fortæller ham, at jeg er bange for ham. Jeg råbte det faktisk. Da vi når op til mit værelse kaster han mig over i sengen, hvor jeg skynder mig at krybe mig sammen ovre i hjørnet, mens jeg græder panisk. Han råber og slår hårdt ned i sengen, alt imens han kaster med dynen. Han går nedenunder ikke længe efter. Jeg når kun at sidde for mig selv i 5 minutter, før han kommer igen. Denne gang smilende og glad sætter sig ved siden af mig og gør tegn til, at jeg skal sætte mig ved siden af ham. Det gør jeg, for jeg er bange for ham. Han fortæller mig, at jeg skal sige undskyld for min opførsel. Jeg gjorde hans kæreste ked af det, og jeg skulle sige undskyld, så vi kunne gå ned og hygge videre. ’’Undskyld,’’ sagde jeg. Så gik vi sammen ned og ’’hyggede’’ videre.

Jeg følte mig forkert
Jeg følte mig ikke god nok
Jeg følte mig overset
Jeg følte mig ligegyldig
Jeg følte mig svag
Jeg var bange.

Ea, i dag 53 år. Oplevelse hjemme hos familien som lille

“Min stedfar sidder i sin stol inde i stuen som altid i underbukser og ser sport. Han vil se mine lektier og udspørger mig, som om jeg var til eksamen. Spørgsmålene flyver igennem luften hurtigere, end jeg kan nå at svare på dem. Jeg er så bange for at svare forkert. Hans råben bliver bare til en høj lyd, og alt flimrer for mine øjne og rummet trækker sig sammen om mig og min hals, så jeg næsten ikke kan trække vejret, og stuen bliver sort. Det er kun lige med nød og næppe, at jeg kan holde mig stående på benene uden at besvime. Han fortsætter med at råbe, at jeg ikke kan finde ud af noget som helst, og at jeg er både grim og snotdum ligesom, han plejer, hver gang jeg skal forhøres.
Jeg kan næsten ikke mærke mig selv mere, for jeg er ‘gået ind’ i mit hemmelige rum …