Skilsmissebarn

Er du splittet i to familier – hos mor og hos far?

At være et skilsmissebarn er ikke nemt. Jeg har selv prøvet to versioner af skilsmisser. Jeg er selv et skilsmissebarn, da mine forældre blev skilt, da jeg var 14 år, og min lillebror var 7 år. Jeg har også som voksen oplevet at blive skilt fra min første kone. Dengang havde jeg hjemmeboende børn på henholdsvis 11 og 15 år.

Skændtes dine forældre meget, før de blev skilt?

En skilsmisse kan faktisk være godt for alle. Det er f.eks., hvis to mennesker (din far og mor) lever sammen som hund og kat. Det vil sige, at de er så forskellige, at de er efter hinanden hele tiden og uenige om stort set alting. De skændes, råber, græder og slår i bordet. Hvis ikke de selv kan finde ud af at blive gode for hinanden, så er det bedst, at de bliver skilt.

Er dine forældre venner eller uvenner efter skilsmissen?

Heldigvis er det ikke alle skilsmisser, der ender med at forældrene er uvenner efter skilsmissen, men mange gør. Desværre ender mange skilsmisser nemlig med, at den ene forælder syntes, at den anden forælder har ødelagt dennes liv.

Hvad skal vennerne ikke tænke: Du har ødelagt mit liv. Hvorfor skal du have huset og ikke mig? Hvorfor skal du have din pension for dig selv, jeg ejer også noget af den? Jeg skal have flere penge end dig, fordi du har en uddannelse osv.

Der er masser af årsager til, at forældre skændes og ender som direkte uvenner. Nogle gange er de heldigvis kun uvenner i en periode. Andre gange er de uvenner resten af deres liv, og du må som voksen måske tage hensyn til, hvem du inviterer. Skilsmisser sætter sine spor – det er i hvert fald sikkert.

Når forældre i skilsmissen er pressede, så tænker de ikke så klart, som de plejer. De begynder at sige ulogiske ting eller handle irrationelt. Det sker fordi, at det er deres Amygdala, der overtager styringen af deres hjerne. Den del af vores hjerne (ur-hjernen) er ikke særlig snedig – det er nemlig ikke studenterhuen, der strammer her.

Forældrene chikanerer hinanden efter skilsmissen

Jeg kender til historier, hvor den ene forælder bor i Jylland og den anden på Sjælland. Faren bor på Sjælland og har fået forældremyndigheden, men er stadig så sur på sin tidligere ægtefælde (moren). Det endte med, at han bevidst kørte så langsomt til stationen, at han og barnet kom for sent til Jyllandstoget. Det betød, at mor i Jylland igen ikke fik lov til at se sit barn. Og omvendt, at barnet igen ikke fik lov til at se sin mor. Det skete mange gange.

Forældre kan finde på alle mulige vederstyggeligheder for at chikanere hinanden. Der strækker sig fra at lyve i retten, beskylde hinanden for diverse løgne, forlange indsigt i hvorledes eks-partneren lever sit liv, mange lever deres liv i mystiske paradokser osv.

Et paradoks er en ulogisk situation, f.eks. når en person er dobbeltmoralsk. Det kan f.eks. være, at dine forældre er skilt, hvor din mor så forlanger, at din far ikke længere må tale med din morfar (hendes far). Det vil hun bare ikke have. Hun vil have sin far for sig selv. Tænk hvis hendes far fandt på at låne penge til din far for at hjælpe ham. Omvendt vil din mor have lov til at snakke med din farmor (din fars mor). Det er jo ikke helt fair, at den ene må noget, som den anden ikke må. Vi har her et paradoks. Paradokser kan folk sjældent selv få øje på. I særdeleshed ikke, hvis de er pressede. Vi andre, der ikke er pressede, kan derimod meget let se, når nogle mennesker er ulogiske, unfair eller dobbeltmoralske.

Er en af dine forældre væmmelig over for dig?

Som lige beskrevet oven for ses det desværre ofte, at den ene af forældrene er blevet skide sur på den anden. Den ene forælder forsøger måske at chikanere den anden forælder mest muligt. Er du en af de uheldige børn, der har en forælder, som er total sur på sin eks-partner, så kan det være, at det er dig, det går ud over. Hvis den sure forælder chikanerer dig, så chikanerer han/hun inddirekte sin ex-partner.

  • Måske maler en af dine forældre pludselig dit værelse i en anden farve, mens du ikke er der (uden at tage dig med på råd)?
  • Måske bliver dit værelse pludselig inddraget, og du bliver flyttet hen i et andet rum?
  • Måske får du ikke den gave af din far, som han havde lovet dig, og det er bare fordi, du elsker din mor.
  • Måske truer en forælder dig med ulykker, hvis ikke du gør, som han/hun siger.
  • Måske oplever du at blive til ‘askepot’ i en af de nye familier, hvor du skal gør mere rent end andre i den nye familie. Årsagerne er utallige.

Du skal passe godt på dig selv – hvis du på nogen måde kan

Hvis du på nogen måde kan få øje på, at det var godt, at dine forældre blev skilt, så er du så langt.

Hvis dine forældre efter en skilsmisse bliver sure, og det pludselig er dem, der opfører sig som små børn, så er det her, du – hvis du på nogen måde kan – skal passe godt på dig selv. Du kan nemlig meget nemt havne som et gidsel i dine forældres indbyrdes krig. Er du et lille barn, så har du ikke en chance for at passe på dig selv. Du aner jo ikke, hvad du skal gøre. Jeg har mange voksne kunder, som har oplevet grimme oplevelser som barn.

Har du haft grimme oplevelser som barn? Så kom endelig til mig så hurtigt som muligt. Så spilder du ikke så mange år på at leve i smerte. Jo ældre du er, når dine forældre skilles, desto bedre kan du tåle dine forældres mystiske adfærd, og alle de ting der sker i kølvandet på en skilsmisse. Du har ikke lige så let ved at få mentale mén efterfølgende, som når du er lille, se ‘Skeletter i skabet‘.

Case: At være skilsmissebarn

Nini, i dag 21 år:

“Jeg er skilsmissebarn. Det har jeg været i omtrent 10 år. Mine forældre blev skilt, da jeg var 11 år. For mig var det nærmest en befrielse, at mine forældre blev skilt. For som barn er det sidste, man har lyst til at høre sine forældre skændes. Det gjorde mine forældre. Det ærgerlige ved, at mine forældre er skilt, har dog også gjort, at jeg føler, det er svært for mig at finde en partner. Deres skænderier er helt sikkert den sidste måde jeg ønsker mit forhold skal være på. Det fylder selvfølgelig rigtig meget i tankerne…

Det gode ved, at de er skilt, er, at der er kommet meget mere lys og glade dage. Både fra deres side, men også for mig. Til at starte med er man altid ked af, at man ikke lever i den lykkelige kernefamilie, hvor far og mor er samlet. Men i sidste ende skal man huske på, at det er meget rarere og bedre for dem og for en selv.”