Teenagere – Udtalelser

Fra “Lavt selvværd & Angst” til “Enormt selvtillids-boost og kæmpe positiv effekt på mit liv”
– Tore, 19 år – Udtalelse

“Før jeg begyndte at snakke med Thomas Anglov om mine issues, havde jeg det horribelt. Jeg levede egentlig et helt normalt liv uden de store skrupler (som f.eks. sammenbrud eller specielle sociale situationer), som jeg på ingen måde ville kunne klare. Men på ‘indersiden’ var det alligevel ikke særlig godt. Jeg levede et liv, hvor jeg skabte distraheringer for at undgå tomhed.

Hver eneste dag ville jeg undgå tomhed, eller undgå den tid, hvor jeg ikke havde ‘noget’ der kunne distrahere mig. For når distraheringen ikke var der, så kom tankerne bare myldrende. Alle slags tanker om, hvor horribel jeg egentlig var. Hvor dårlig jeg var til alting. Hvordan jeg intet i livet ville kunne opnå.

Selv om jeg så mig selv som en rationel person, så kunne jeg ikke ryste de her tanker af mig. Det resulterede i, at jeg i mange situationer satte alle andre mennesker foran mig selv (i det sociale hieraki), for jeg var jo tydeligvis ikke noget værd. Jeg så mig selv som en byrde over for alt og alle. De værste tidspunkter var, når jeg skulle sove. At ligge der i sengen sammen med mine egne tanker og bare prøve – hurtigst muligt – at nå at falde i søvn, før det negative kom, lykkedes desværre sjældent.

Over tid blev jeg mere og mere depressiv. Specielt når der ikke var andre mennesker omkring mig, som kunne hjælpe mig med at distrahere mig væk fra mine tanker. Det lagde mine forældre heldigvis mærke til, så de fik sendt mig til Thomas Anglov, så han kunne hjælpe mig.

Efter et forløb med Thomas Anglov har faktisk alt i den sociale- og mentale forstand ændret sig. Alle de tanker, der førhen lurede i mit baghoved, er nu væk. Jeg kan nu glad nyde mine egne tanker uden at skulle være bange for tankerne. Der er rigtig mange ting, som jeg nu har realiseret og indset omkring mig selv, som jeg ikke vidste, før jeg mødte Thomas. Før mit forløb med Thomas nægtede jeg jo simpelthen at se de gode ting ved mig selv i øjnene.

Udover det positive syn og de mørke tankers forsvinden, så har jeg fået et enormt selvtillidsboost. Det har en kæmpe positiv effekt på mit liv. Sociale situationer er meget nemmere og sjovere at være en del af. Jeg kan meget nemmere stille mig frem, som jeg er, uden at skulle gemme mig væk, eller på anden måde rette på mig selv for at kunne passe perfekt ind i de forskellige sociale nicher. Forløbet med Thomas har givet mig rigtig megen glæde tilbage. Jeg har endda fået flere kommentarer fra mine nære venner som siger, at jeg er blevet mere glade og sjovere at være sammen med.”

Fra “Angst, OCD & Soveproblem” til “Væk med OCD-problemer og kan nu sove igen”
– Anna 13 år – Udtalelse

“Da jeg startede hos Thomas, havde jeg en angst, som jeg har haft i 3,5 år. Jeg havde mistet en, der stod mig meget nær. Det udviklede sig til OCD og angst for at miste andre, jeg holder af.

1. Først startede det med, at jeg var bange for at komme til at træde på fliserne i gulvet, så ville jeg miste nogen. Så derfor hoppede jeg fra tæppe til tæppe.
2. Derefter turde jeg ikke at røre ved et hvidt træ, da det mindede mig om en kiste. Derfor kunne jeg ikke sove, da min seng var hvid. Det udviklede sig også til, at jeg ikke turde at have noget med kors på.
3. Jeg begyndte også at vaske mine hænder mange gange hverdag.
Jeg startede hos Thomas, som er rigtig flink og rar og lige til at snakke med.
1. gang jeg kom til ham, talte vi bare sammen så han kunne finde ud af, hvad mit problem var.
2. gang fortalte jeg om, hvordan jeg havde det. Vi aftalte, at jeg skulle prøve at blive hypnotiseret for at få det til at gå væk.
3. gang kom jeg og blev hypnotiseret, og det tog 1-1½ time.Da jeg gik ud havde jeg det meget bedre. Efter en uge var alle mine OCD problemer helt væk. Jeg havde også haft svært ved at sove, men det gik også væk. Under hypnosen kom der en gul farve frem. Den farve har hjulpet mig med at få det bedre. Den har nemlig fået mig til at tænke på lykke. Jeg gik også rundt med en ring med denne farve GUL.”

Andre udtalelser:

ForældreHypnoterapi ParUnge voksneVoksen