Forældre – Udtalelser

Mette (mor)Udtalelse

“Du er bare så fuld af gode vibes, at du smitter os alle sammen med dem. Tak for det.”

Anette (Mor til Sofia) – Udtalelse

“Tak for dit store arbejde. Jeg ser en kæmpe forandring hjemme med Sofia. Hold da op! Der er masser af god energi og smil over det hele. Der er ikke noget med at ligge sig under dynen, fordi livet er hårdt. Hun knokler med studie, samtidig med at hun planlægger sin uddannelse i Korea. Hun undersøger vildt mange ting, vender det med os, og efter kun få input så ræser hun videre og er mega energisk på den gode måde, hvor der hele tiden er smil på læben. Hun udstråler af overskud og glæde. Det virker som om, hun for alvor er drevet af ægte lyst til at gøre noget, som hun har valgt, fordi det vil gøre hende glad.

Sofia er begyndt at acceptere, at der er ting, hun ikke har lyst til at gå til, og at det er o.k.. Hun vælger sine aktiviteter med omhu og med hensyn og omsorg for sig selv. Hun er endda begyndt at vise os sin slanke mave og synes selv, den er flot. Hun har bestemt ikke været glad for sin krop tidligere.

Sofia har en tro på, at hun nok skal komme igennem sin eksamen. Hun havde en præsentation på skolen forleden, som hun klarede rigtig flot og kom hjem og fortalte glad om – juhu!!!

Du er en mirakelmager Mr. Thomas, jeg er dig dybt taknemmelig.”

Charlotte (Mor til Kevin) – Udtalelse

“Jeg fik min søn i coachsessions hos Thomas, da han var 20 år (i dag 23). På grund af en svær opvækst med dominerende far, fik han generaliseret angst og PSTD. Det førte ham ind i noget misbrug samt manglende overblik og styr på sit liv. Han begyndte tidligt at spille meget på computer og levede flere år foran sin computerskærm.

Jeg fik anbefalet Thomas, som er god til unge mennesker. Min søn var heldigvis nået dertil, hvor han godt kunne se, at han havde brug for noget professionel hjælp. Thomas hjalp ham med at få sat struktur på hans hverdag, gav ham opgaver og sågar en hypnose.

Jeg kunne mærke forskel på min søn for hver gang, han havde snakket med Thomas. Han var mere glad og fik mod på livet igen. Thomas formåede at få min søn ud af sit ”hul” og face livet med et positivt sind.

Jeg følte hele tiden, at min søn var i trygge hænder, og at Thomas virkelig formåede at hjælpe ham på rette spor i den periode, hvor han havde det sværest i sit liv… (hvilket desværre smitter af på moren). Nu har vi det fantastisk, og jeg kan som forælder, varmt anbefale Thomas som coach til unge mennesker med ”ondt i livet”.

Charlotte (Mor til Anna, 13 år) – Udtalelse

“Anna er ellers en meget harmonisk og glad pige, men pludselig for ca. 3-4  år siden begyndte hun at få problemer, da hendes farfar pludselig døde. Hun begyndte f.eks. at vaske hænder meget hyppigt. Her tænkte vi endnu ikke på OCD, men så kom der stille og roligt flere andre ting. F.eks. kom det med at hoppe fra tæppe til tæppe og andre ritualer frem.

Alle disse ting gjorde, at jeg kontaktede lægen og fik hende undersøgt. Vi fik stillet diagnosen OCD. Vi fik at vide, at det var ikke noget, der ville gå væk, men det kunne holdes lidt nede. Vi fik også at vide, at det var vigtigt at arbejde med det. Men efterhånden kom der flere og flere ting til, og jeg besluttede mig for at kontakte Thomas Anglov, som tidligere har hjulpet mig. Jeg tænkte, at det måtte prøves, da Anna nu var meget hæmmet af det i hverdagen, og hendes angst kun blev værre.

Det er bare helt fantastisk, for bare efter 2 samtaler og 1 hypnose gik det helt væk. Allerede den næste dag, var der flere af disse vaner, der var væk. Det har bare været en fantastisk oplevelse. Vores datter fortæller, at det er dejligt at slippe af med de problemer, som hun havde. Når jeg spørger, om hun ikke skal have sin gule ring på, så siger hun, at det er ikke nødvendigt mere. Men farven gul har fået en meget stor betydning for hende. Når hun skal konfirmeres til næste år, skal blomster og smarties være i gule farver med navnet Anna på.”

Andre udtalelser:

HypnoterapiParTeenagereUnge voksneVoksen