Depression

Har du en depression … eller har en af dine venner?

Hvad er depression?

Omtrent 500.000 mennesker bliver i løbet af deres liv ramt af en depression. Derfor kan depression betegnes som en meget almindelig sygdom. De mildere former for depression er der endda endnu flere tilfælde af – tager man udgangspunkt i en helt tilfældig dag i Danmark, vil mellem 100.000 og 200.000 have en depression. Dog skal sygdommen ikke undervurderes af den grund – det er nemlig en ekstremt ubehagelig sygdom, som skal tages alvorligt. Den kan ødelægge livet for den sygdomsramte både socialt, arbejdsmæssigt og i værste tilfælde bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen [ref. www.netdoktor.dk].

Hvem får depression?

Kvinder er dobbelt så udsat som mænd for, at få en depression. Kvinder er biologisk mere følsomme overfor stress end mænd er, hvilket er én af de flere sandsynlige forklaringer. Stress er nemlig en af de væsentlige årsager til opstarten af en depression. Det kan også have noget at gøre med, at kvinder generelt er bedre til at bede om hjælp, når de har det dårligt. Nogle mener også, at der udvikles nogen særlige symptomer hos mænd, der gør, at diagnosen er sværere at stille.  Dog er det nok en af de faktorer, der spiller en mindre rolle. De rigtig svære depressioner optræder dog – interessant nok – ligeså hyppigt hos mænd som hos kvinder.

Primære symptomer på depression hos børn

Depression minder hos børn og unge om samme form for depression som hos voksne. Der ses ofte en øget irritabilitet, og barnet kan udadtil reagere med aggressiv adfærd. De primære symptomer er:

  • Øget irritabilitet eller nedtrykthed
  • Nedsat interesse eller nedsat lyst for det, som barnet tidligere har kunnet lide. Nedsat energi eller øget træthed spiller også en stor rolle
  • Skyldfølelse, selvbebrejdelser eller nedsat selvtillid
  • Selvmordstanker og tanker om død
  • Uro, manglende koncentrationsevne eller øget passivitet
  • Sover for lidt eller for meget
  • Nedsat eller øget appetit, og generel vægtændring
  • Hvis barnet ofte klager over smerter, som f.eks. ondt i hovedet, maven eller i musklerne [ref. sundhed.dk]

Hvornår har man en depression?

I Danmark blev der i 1994 indført verdenssundhedsorganisationen WHO’s definitioner af de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor finder du definitionen på en depression, der kræver professionel behandling. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at det kræver lægefaglig erfaring at kunne bruge disse kriterier korrekt – og at det er dem, der kan stille diagnosen.

Det afhænger nemlig af sværhedsgraden af symptomerne, hvis man skal vurdere om der er tale om en depression. Alle kan jo have en dårlig dag, og derfor kan vi alle have nedenstående symptomer i en mildere grad ind imellem. Før at de ’’tæller med’’, skal man have haft dem hver dag eller i hvert fald næsten hver dag, hele dagen igennem i minimum 14 dage. 

Mindst to af følgende symptomer:

  • Følelsen af nedtrykthed
  • Markant nedsat lyst/interesser
  • Svær træthed, reduceret energi

Samt mindst to af følgende:

  • Nedsat selvfølelse eller selvtillid
  • Svær skyldfølelse eller selvbebrejdelser
  • Selvmordstanker eller tanker om død
  • Tænke- og koncentrationsbesvær
  • Svær indre uro, eller det modsatte: hæmning
  • Søvnproblemer
  • Store ændringer i vægt eller appetit

Hvis man opfylder to af de første kriterier, og to af den anden, så har man en mild depression. En mild depression skal ikke nødvendigvis behandles. Hvis man har en moderat depression, hører der minimum fire af symptomerne fra den anden gruppe til. Har man en svær depression, hører alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra den sidste gruppe til. Til en moderat eller en svær depression, anbefales enten psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling [ref. www.netdoktor.dk].

Årsagen til depression

Der kan være uendelige årsager til, at børn eller unge får en mild eller svær depression. Dog er der imidlertid nogen ting, der ser ud til at gå igen – både hvad angår årsagen til depressionen og til løsningen: Det er nemlig kombinationen af forældre og barnets persontype, samt deres ’niveau af indsigt’ der spiller en rolle (derfor omfatter behandlinger hos mig altid en test for persontype – læs mere under Persontype og Indsigt). I forældre spiller derfor en kæmpe stor rolle, hvis jeres barn er depressivt. Både hvad angår årsagen og helbredelsen.

Sådan kommer jeres barn ud af en depression

For at komme videre i livet, mener jeg, at det er vigtigt, at dit/jeres barn forstår noget teori som tillærers samtidig med, at jeg behandler. Jeg inddrager også meget gerne dig som forældre. I kan komme sammen og måske også hver for sig, så får I det bedste resultat.

Selvom jeg er farmaceut, så anvender jeg ingen medicin i mine forløb – tværtimod. Er depressionen slem, kan medicin være nødvendig, men jeg vil altid først forsøge at helbrede uden medicin. Derfor skal I forældre også helst reagere så hurtigt, som I overhovedet kan, såfremt I får mistanke om, at jeres barn er depressivt.