Stress er bestemt ikke kun forbeholdt voksne

Stress kommer snigende

Lad os lige slå fast, at alle kan blive stressede, men vi har som mennesker en meget forskellige tærskel for, hvornår vi bliver stressede. Nogle kan klare utrolig meget, mens andre bliver hurtigt stressede og næsten ingenting kan overskue.

Når det er sagt, så er stress desværre også noget, der kan komme snigende. Helt uden at du opdager det. Specielt den stress-ramte kan have meget vanskeligt ved at vurdere, om han/hun er stresset eller ej. Nogle gange er det ligefrem ubehageligt at snakke om, så den stress-ramte kan endda benægte at være stresset. Det er den stress-ramtes ur-hjerne, der taler – og den del af hjernen er som bekendt ikke særlig intelligent. Så den del af hjernen – som bestemmer i pressede situationer – kan midt i alt det her stress og kaos stadig benægte, at dens ejer IKKE er stresset. Det er 100% irrationelt.

Gi’ en stressramt et kærligt skub – det er nødvendigt

Det er lidt lettere for os andre at bemærke om en person virker stresset. Nogle persontyper har endda nemmere ved at se sådanne ting end andre persontyper.

Hvis jeg skal hjælpe, så er det bestemt ikke sikkert, at den stress-ramte selv finder på at kontakte mig. Måske skal du gøre det for personen. Måske skal du endda køre personen op til mig, fordi den stress-ramte ikke altid synes, det er totalt fantastisk at indrømme, at han/hun er stresset.

Når først kontakten er skabt, så skal jeg nok håndtere resten sammen med den stress-ramte.

Forældre og chef bør også inddrages

Er det en medarbejder, der er stresset, så vil jeg sætte stor pris på, at chefen bliver inddraget. Det giver de hurtigste resultater. Chefen spiller næsten altid en rolle. Er chefen problemet eller uden for rækkevidde – så klarer vi os uden.

Er det et barn eller et ungt menneske, der er stresset, så er det sjovt nok forældrene, som jeg også gerne vil snakke med. Det giver igen de hurtigste resultater. Forældrene spiller næsten altid en rolle – ligesom chefen gør det for den stressede medarbejder i en virksomhed.

Hvis du er nysgerrig på mere information om stress, så læs nedenstående information fra NetDoktor.dk. 

Hvad er stress?

Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Oprindeligt brugte man det i den teknologiske litteratur om en påvirkning eller belastning, man kunne være udsat for.

I psykologisk litteratur er stressbegrebet især baseret på følgende definition:

” Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende “.

Her er altså tale om et samspil mellem omgivelser og individ samt en belastning, der har en sådan størrelse, at den har konsekvenser for individets velbefindende.

I medicinsk sammenhæng er stress en tilstand i organismen (kroppen). Det vil sige effekten af en påvirkning. Denne tilstand har både en fysiologisk og psykologisk side og er altså et bredere begreb end det, psykologerne bruger. Rent fysisk er stresstilstanden kendetegnet ved, at det såkaldte sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Desuden sker der en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i katabol (nedbrydende) retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket. Det betyder, at risikoen for udvikling af sygdom på længere sigt øges. Psykisk giver stress en række forskellige symptomer som  søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og manglende lyst.

Stress er altså ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Om belastningen eller stress-tilstanden giver helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden:

• Belastningens styrke og varighed
• Hvorledes belastningen opleves og vurderes af den stressramte
• Personlige og miljøbestemte ressourcer hos den stress-ramte
• Hvordan den stress-ramte håndterer belastningen (coping)
• Hvilken grad af fysiske reaktioner og symptomer, belastningen medfører
• Sygdomsfølsomhed hos den stressede.

Er mange danskere stresset?

Forekomsten af stress i befolkningen beskrives på basis af selvrapporterede oplysninger, da man ikke kan måle stress objektivt.

• I 2012 angav 15 procent af erhvervsaktive i Danmark, at der er stressede en stor del af tiden eller hele tiden. Mest udtalt var det hos personer med pakkearbejde, hos plejepersonale og ansatte inden for undervisnings- og forskningssektoren. Lavest stressforekomst blev fundet blandt ansatte inden for de traditionelle erhverv som landbrug, håndværk og industri.
• Stressforekomsten blandt arbejdsløse og førtidspensionister er imidlertid dobbelt så stor som blandt folk i arbejde.
• Flere kvinder end mænd angav ofte at være stressede. Flest i aldersgruppen 25-44 år følte sig ofte stressede, mens det blandt personer på 65 år eller derover var under 2 procent. Nye undersøgelser tyder på en stigning i disse tal. Specielt synes stressforekomsten hos unge kvinder at være stærkt stigende.
• Der var klar sammenhæng mellem livsstil og stress, idet oplevelsen af ofte at være stresset var mest udtalt blandt personer med uhensigtsmæssige sundhedsvaner såsom højt alkohol og tobaksforbrug. Endvidere var oplevelsen af stress markant mere udtalt blandt personer med dårligt socialt netværk.

Hvad fører til stress?

Belastningen (stressoren) kan være både fysisk, kemisk, biologisk og psykisk. Det kan for eksempel være traumer, kulde, varme , støj og smitte. Psykiske belastninger kan f.eks. skyldes:

• Store arbejdsmængder og tidsnød (kvantitativt pres)
• Krav om at huske meget og være kreativ (kognitivt pres)
• Oplevelse af katastrofer, dødsfald og mobning (emotionelt pres).

Både belastningens varighed og dens styrke er afgørende for, om belastningen medfører stress.

Symptomerne på stress

Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine. Andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed.

Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

Nedenfor er nævnt nogle af de hyppigste stresssymptomer:

Fysiske symptomer

• Indre uro
• Hovedpine
• Hjertebanken
• Mavesmerter
• Nedsat potens
• Vægttab
• Hyppige infektioner
• Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer

• Ulyst
• Træthed
• Irritabilitet
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Angst
• Nedsat humoristisk sans
• Depression

Adfærdsmæssige symptomer

• Søvnløshed
• Uengagerethed
• Hyperventilation
• Aggressivitet
• Nedsat præstationsevne
• Ubeslutsomhed
• Øget brug af stimulanser
• Øget sygefravær