BØRN

Pas godt på dine børn – de er meget nemme at skade

Jeg har snart hjulpet mennesker i rigtig mange år. Hjulpet dem med at få et lykkeligt liv. I særdeleshed hjulpet dem med at reparere deres ‘sår på sjælen’. ‘Sår på sjælen’ kalder jeg her for ‘skeletter i skabet’, se ‘Skeletter i skabet‘.

Jeg tror ikke, jeg overdriver, hvis jeg fortæller dig, at 90% af alle de ‘skeletter i skabet’, som jeg i tiden har hevet ud af skabet hos unge såvel som voksne, alle er kommet ind i skabet, inden de fyldte 19 år. De fleste er kommet, før mine klienter er fyldt 10 år. Skeletterne er kommet ind i  hjernen på et tidspunkt, hvor dem, jeg hjælper, selv var børn og hjemmeboende hos far og mor.

Far og mor har et kæmpe ansvar

Mere end halvdelen af alle mine klienters ‘skeletter i skabene’ er direkte relateret til deres forældre, UDEN at forældrene dengang (for mange år siden) overhovedet var bevidst om, at det ville ske. De har jo ikke haft nogen intention om at gøre skade på deres barn. Måske er det faktisk hver gang sådan – at forældre slet ikke ved, hvor stor skade de utilsigtet nogle gange påfører deres børn.

Kørekort til forældre

Den erfaring jeg har fået igennem årene, har fået mig til at lave et lille mini-kursus for forældre. Et kursus hvor du/I som forældre lærer, hvad I skal være særligt opmærksomme på med hensyn til jeres børn. Kurset giver dig som forældre ‘et  ‘Kørekort til rollen som forælder’. Det er ment i en kærlig tone. For alle forældre gør deres bedste. Men vi gør alle ting, som potentielt kan skade vores barn.

Sædvanligvis er det meget glædeligt, når vi skal have børn. Det er vigtigt at købe bamser, tøj, barnevogn, indrette børneværelse, finde vuggestue, måske lige frem arrangere bryllup … hvis jeres kommende barn får jer til at gifte jer …

The scary news is …

… at det faktisk er vigtigere, at I så hurtigt som muligt lærer, hvordan I bedst opdrager jeres barn. Specielt og i særdeleshed, hvad I skal sørge for at UNDGÅ – så I ikke kommer til at placere nogle skeletter i skabet hos jeres dejlige pige eller dreng – endda helt uden at vide det.

Med ‘Kørekort til rollen som forældre’ får du din nok vigtigste uddannelse i livet. Og nej, jeg er absolut ikke bedrevidende. Havde jeg vidst alt det, jeg ved i dag, havde jeg helt uden tøven taget det kørekort som ung.

Ring eller skriv til mig.